Om Katrine FV
Hotelstemning i et moderne hjem med børn og hund, hvor syltetøjsmadder i sofaen går hånd i hånd med legecykler og hundepoter i stuerne. Katrine FV er en garvet content creator på Instagram, hvor hun i flere år har delt tips og tricks om boligindretning og livsstilstrends. Katrine bor i Aarhus-området sammen med sin mand og to børn samt hunden Bobby.
Gardiner til familielivet
Katrine bor sammen med familien i et lækkert nybygget hus, som er holdt i lyse, skandinaviske toner. Familielivet har førsteprioritet, og her skal være plads til både børn og hund. Møbler, gulve og gardiner er derfor valgt, så de kan fungere i en aktiv familiehverdag – og samtidig må huset gerne være stilrent og smukt. Der blev fra starten monteret sorte transparente rullegardiner fra Faber – en både smuk og praktisk løsning. Familien ønskede mere stoflighed og stemning og ville gerne samtidig beholde rullegardinerne.
Stofgardiner i stuen og køkkenet
Valget faldt på loft-til-gulv-gardiner i stue og køkken i en mørklæggende babyfløjl fra Pagunette. Materiale udtrykker en vis eksklusivitet samtidig med, at børnene kan være børn.
Katrine siger om gardinerne: ”Vi ville gerne kombinere det stilrene nybyggeri med det eksklusive og varme udtryk, som stofgardinerne giver. Vores hotel-look er både hyggeligt og moderne på samme tid, og det er vi meget tilfredse med.”
En kombi-løsning til soveværelset
I soveværelset var der i forvejen monteret mørklæggende rullegardiner fra Faber. Katrine og familien valgte derfor at kombinere disse med lyse, lette stofgardiner i hvid.
Skræddersyet badeforhæng
Ligesom resten af huset har fået monteret skræddersyede gardiner, skulle badeværelset også have en tur. På badeværelset faldt valget på Talk-badeforhænget, som du både finder i faste mål på webshoppen samt har mulighed for at få skræddersyet. Talk-badeforhænget er en lækkert kvalitet, som minder mere om gardinstof end et badeforhæng – og så er det selvfølgelig antibakterielt.