Mærkninger


Astma-Allergi Danmark




Astma-Allergi Danmark arbejder både for at mindske risikoen for astma, allergi, høfeber og eksem og gøre livet lettere for alle, der har det i forvejen.
Astma-Allergi Danmarks varedeklarationsordning – den blå krans – er en hjælp til dig, der gerne vil minimere risikoen for at få kontaktallergi. Produkter, der bærer Astma-Allergi Danmarks blå krans, må ikke indeholde parfume, essentielle olier, farvestoffer, optisk hvidt, formaldehyd (et stof, der bruges som konserveringsmiddel, og som kan give allergi og give gener i øjne og øvre luftveje), formaldehyddonorer (formaldehydfrigørende konserveringsmidler) og produktsminke. Alle produkter med Astma-Allergi Danmarks blå krans kan vaskes ved 60 °C. Når du køber tekstiler med Astma-Allergi Danmarks blå krans, minimerer du risikoen for at få kontaktallergi og -eksem.


 

Oeko-Tex




Oeko-Tex er verdens førende sundhedsmærkning for tekstiler. Tekstiler med Oeko-Tex-mærkning er undersøgt for sundhedsskadelige stoffer, så Oeko-Tex-mærkede tekstiler er din sikkerhed for dig og din families sundhed. Nogle kemikalier kan være sundhedsskadelige, hvis de kommer i kontakt med huden, eller hvis de bliver indåndet eller på anden vis indtaget, fx når børn sutter på tekstilerne. Du kan ikke se på tekstilerne, om de indeholder sundhedsskadelige stoffer, så Oeko-Tex har gjort det nemt for dig. Ved at købe tekstiler mærket Oeko-Tex mindsker du risikoen for hudirritation og for at udvikle allergier, kræft eller på anden vise skade kroppen. Så køb tekstiler med Oeko-Tex-mærkning, hvis du være sikker på, at du og dine nærmeste ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer.  


 

Nomite




Produkter, der er mærket Nomite, er egnet til husstøvmideallergikere. Nomite er en mærkning lavet af EDFA (European Down & Feather Association), og mærkningen findes på dun- og fjerfyldte dyner og puder. Hvis du har husstøvmideallergi, kan du sagtens sove i dun og fjer. Dun og fjer er nemlig ikke husstøvmidernes næringskilde, men derimod hudskæl fra mennesker og husdyr. Det er ikke selve husstøvmiderne, man som husstøvallergiker ikke kan tåle, men derimod allergenerne i husstøvmidernes ekskrementer. Med dun- og fjerfyldte dyner og puder mærket Nomite er våret på dynerne og puderne vævet så tæt, at husstøvmiderne har svært ved at trænge igennem det. Når husstøvmiderne ikke kan trænge igennem våret, vandrer husstøvmiderne ikke ind i det inderste af dynerne og puderne og efterlader ekskrementerne med allergenerne. Med Nomite kan du som husstøvmideallergiker trygt vælge dun- og fjerfyldte dyner og puder. 


 

Downafresh




Med Downafresh er du sikret, at dun- og fjerfyldte dyner og puder er vasket med miljøvenlige rengøringsmidler, der bevarer fjerene og dunenes naturlige egenskaber og efterfølgende tørret og desinficeret og slutteligt testet, så produkterne overholder den strenge europæiske standard (EN 12935), der er krav til hygiejne og renhed. Derudover er Downafresh din garanti for et dokumenteret sporingssystem, så de dun- og fjerfyldte dyne og puder overholder al gældende lovgivning om dyrevelfærd. Hvis du køber produkter mærket Downafresh, kan du være sikker på en høj standard inden for hygiejne, renhed og dyrevelfærd.


 

Økologisk

Økologiske tekstiler er tekstiler lavet af økologiske plantefibre. Det betyder, at bomulden er dyrket uden at have været vandet med kemikalier. Derudover er økologiske tekstiler avlet og videre produceret med respekt for specifikke gode og sunde arbejdsforhold for de mennesker, der arbejder i produktionen af tekstilerne. Økologiske tekstiler adskiller sig fra konventionelle tekstiler gennem hele produktionskæden, så når du køber økologiske tekstiler, gør du noget godt for både mennesker og miljø.